Offentlighedsloven

Det eneste gode ved Krasniks interview med Bødskov i DR Deadline d. 16. april var, at Bødskov i al stilfærdighed fik fortalt, at når dokumenter er underlagt offentlighed, så udveksler han og embedsmændene bare synspunkterne mundtligt.

Han har nok ret!

Hvad han overhovedet ikke fik sagt, er, at man som minister naturligvis har behov for at komme med påhit, som man gerne vil have sine embedsmænds vurdering af, førend man begynder at videreudvikle dem til reelle forslag. De påhit kan jeg godt forstå, at man gerne vil holde indenbords. Men jeg er endnu ikke blevet enig med mig selv om, hvorvidt jeg synes, det er en god idé, at lovgivningen tillader det.

Der kan da også argumenteres for, at når opdelingen i departementer og styrelse er sådan lidt tilfældig og kan ændres, så er det ikke specielt åbenlyst, hvorfor dokumenter udarbejdet i departementet er udenfor offentlighed og de fra styrelser ikke er det.

Men hvis det er muligt at argumentere for et synspunkt, hvorfor gør ministeren det så ikke? Fordi synspunktet måske bare tilsyneladende har værdi, men i realiteten er uden indhold?