De konservatives bannerfører, Lars Barfoed offentliggjorde en kronik i Berlingske med titlen: "Danskerne skal kende historien". Det er jo som udgangspunkt ikke noget særlig kontroversielt synspunkt, snarere kunne man kalde det for en meningsløs floskel. Og det gjorde jeg da også i dette opinionsindlæg i Berlingske d. 5. januar:
Barfoed var alt for overfladisk
 |
| Der skydes med skarpt fra fregatten Jylland. |
Det var med en ligegyldig floskel, den konservative partileder indledte sin
seneste kulturpolitiske programerklæring i Berlingske 3. juledag, for mon
nogen kunne finde på at mene, at danskerne ikke skal kende
historien.
Resten af kronikken fortsætter på samme niveau. Barfoed mener, at historieløsheden raser, og at det skyldes en sammensværgelse
mellem den nuværende regering og de ultraliberale. Desuden ligger det som en
skjult præmis, at blot man følger de konservatives forslag om 150 mio. mere til kulturen, så vil tilstanden forandres til det bedre. Det er i
sandhed spændende postulater, som nok fortjener en nærmere
overvejelse.
Men allerførst kunne det måske være interessant at trække
en anden konservativ kæphest af stalden, nemlig ungdommens manglende
sproglige formåen. For en konservativ partifører burde vel fremstå som en
repræsentant for øvet, men traditionel sprogbrug. Karakteren bliver ikke
helt ringe, men nogle elementer tyder på manglende sikkerhed. 'Vores'
eller 'vort' identitetstab kan diskuteres, men usikkerhed med hensyn til
'hans' eller 'sin' er måske tegn på, at vor tids problemer i folkeskolen har
deres rod for temmelig mange år siden. Er man 'bekendte' eller 'bekendt' med
en sproglig detalje, eller er det bare ligegyldigt, fordi vi jo godt
forstår, hvad manden mener.
En del af kronikken er en skovtur blandt
historiske begivenheder tilsat nogle formodninger om deres afgørende betydning for historiens gang. Niveauet ligger på højde med 'Historiebog
for mellemskolen', hvor Danmark afstod Norge, og Norge opfostrede store
danskere. Mon nogen kan overhøre imperiets klagesang i de linjer. Og kan man forstå, nogle nordmænd derfor taler om firehundredeårsnatten.
Men
tilbage til hovedbudskabet, for ved vi egentlig med nogen form for
sikkerhed, at nutidens unge har mindre historiekundskab end fortidens. Vi,
der startede i skole omkring 1970, forlod i hvert fald også skolen uden
systematiske kundskaber i historie.
For hvert år der går, bliver
menneskehedens historie længere. Nogen viden kommer til og andet glider ud i
glemslen. I mit liv indtager murens fald samme rolle som befrielsen for
mine forældre. Mine oldeforældre blev som børn indpodet smerten fra de
slesvigske krige. Det er svært at sammenligne graden af kundskab til
fortiden.
Det bør heller ikke overses, at vi borgerlige har siddet på
magten i 21 ud af de sidste 29 år, så det er næppe helt rimeligt, at give
socialisterne skylden for alle systemets mangler. Men det kan selvfølgelig
også skyldes en ultraliberal indflydelse på de borgerlige regeringer. Hvis man nu hører til dem, der anser Dan Browns bøger for historisk
litteratur, så kan det da være en udmærket forklaring. Jeg går dog ud fra,
at Barfoed ikke hører dertil, og derfor kræver hans postulat om de
liberalistiske højrekræfter en vis uddybning. Men det bliver kun til
bragesnak og løst krudt fra Fregatten Jylland.
Og så er vi end ikke
begyndt at overveje, om de 150 mio. kan ændre på tilstanden. Tror Barfoed
mon selv på det?Etiketter: Berlingske, Det konservative Folkeparti, Lars Barfoed, liberalisme