Venstre har forleden klart tilkendegivet, at man efter næste valg
vil arbejde for reform af en lille del af den skadelige regulering
af boligmarkedet.
Modet strækker ikke til et opgør med lejeloven,
forbuddet mod udstykning af ejerlejligheder eller de planøkonomiske
såkaldt 'almene' boliger.
Men andelsboligernes priser vil man
frigive, og tidspunktet er det helt rigtige. At gøre det, medens
priserne er i top, ville bare udløse postulater om profitmageri,
spekulation og deslige.
Lige nu handles en del andelsboliger under den lovlige
maksimalpris, så liberalisering vil næppe bevirke væsentlige
ændringer i prislejet.
Så glem synspunktet om, at markedet vil blive
støvsuget for billige boliger, og husk bilige boliger i øvrigt altid
går til nevøer, venner og de, som har set et billede af
Tordenskjold.
Der er ingen tvivl om, at der fra modstandernes side vi blive
fremført alle mulige pseudotekniske argumenter, men faktisk kan det
gøres uhyre enkelt.
Man skal blot udskifte 8 ord i loven med 11 nye.
Idag lyder teksten af lovens § 5, stk 1:
Ved overdragelse af en andel i en andelsboligforening, hvor der
til andelen er knyttet retten til en bolig, må prisen ikke
overstige, hvad værdien af andelen i foreningens
formue, forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med
rimelighed kan betinge.
Det er de fremhævede ord, der skal udskiftes, så der i stedet kommer
til at stå:
Ved overdragelse af en andel i en andelsboligforening, hvor der
til andelen er knyttet retten til en bolig, skal det af
aftalen fremgå, med hvilke beløb værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand indgår i købsaftalen.
Man kan næsten ikke lave et lovforslag kortere - 11 ord. Så nu kan
vi bare vente på, at det bliver fremsat.
Og så er det spændende om
det radikale Venstre, der tidligere har været tilhængere, stadig er
det.Etiketter: andelsbolig, andelsboligforening, Børsen, Det radikale Venstre, liberalisering, lovforslag, maksimalpris, Venstre